tirsdag den 9. februar 2016

2.3. kl. og deres relieffer.
Tirsdag d. 9 februar kom 2. 3. kl. på besøg hos Tine og Karen på 3. sal. Forinden havde Charlotte og Tom gennemgået hvad eleverne skulle lave og vist dem skolens hjemmeside og denne blog, så eleverne var godt forberedte på hvad der skulle ske hos Tine og Karen.
Relief-bunden blev hurtigt lavet, og eleverne havde nemt ved at forstå brugen af slikker og hvordan man skulle få leret til at hænge sammen.
Så kom turen til at lave deres selvportrætter, og det kom der nogle fine resultater ud af.
Der kom en masse spændende ting på som baggrund: fugle, blomster, fodbolde, huse mm.
Det var en dejlig formiddag og elevernes arbejde var super.




















mandag den 8. februar 2016

4.5. kl. laver deres friser



Mandag d. 8 februar var det eleverne fra 4. og 5. kl., der skulle op til Tine og Karen og laver deres friser.
Der blev arbejdet koncentreret fra kl. 8.00 til 11.00 med at lave bunden af lercirkler og figurerne ovenpå.
Elever og lærerne synes, at det var et spændende og sjovt projekt,  og de glæder sig til det videre forløb med at skulle male deres relieffer.










torsdag den 4. februar 2016

10. kl. og deres udsmykninger


Det er ikke hver dag - faktisk aldrig, at vi i 10. klasse arbejder med ler. Derfor var det også en udfordring at skulle i gang med dagens opgave. Men da formiddagen var gået, var der alligevel 6 flotte og detaljerige relieffer med hver deres personlige elementer og udtryk. Og alle havde bidraget til processen på hver deres måde.
Vi har talt meget om, hvad der gør os lykkelige og glade, og en fællesnævner for alle i 10. klasse er "familie og venner" - altså vigtige relationer. Figurerne på reliefferne afspejler på den måde også noget af det, 10. klasse synes er vigtigt i livet.

Tak til Tine og Karen for brugbar inspiration og vejledning samt masser af positiv energi!
Vi glæder os til at se de færdige resultater. "